EPD – sådan bruger du en EPD i dit arbejde

Mange producenter bruger i dag EPD’er til at vertificere deres produkts miljømæssige påvirkning indenfor byggeri. Kravet til dokumentation af CO2 forbrug – og generel miljøpåvirkning – bliver kun større og større, og derfor er EPD’erne allerede nu et stort omdrejningspunkt for mange bygherrer i Danmark og resten af Europa.

Her kan du læse mere om, hvad EPD’erne helt præcist er, hvordan du aflæser dem, og hvordan du bruger et EPD i dit arbejde. 

Hvad er en EPD?

En EPD – eller miljøvaredeklaration – er et dokument, der giver detaljeret information om et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus (fra produktion af produktet til enden af dets levetid).

EPD’en bruges til at vurdere et produkts miljømæssige bæredygtighed, og kan bruges til at sammenligne forskellige produkters miljøpåvirkning, hvis de samme forudsætninger er til stede. Miljøpåvirkningerne opgøres gennem en række måleparametre, såsom CO2e, eller nedbrydning af ozonlaget.

En EPD udstedes altid i samarbejde med en EPD-organisation, såsom EPD Danmark, hvorfor EPD’er altid er 3.parts verificeret. For at en EPD kan bruges i Danmark, skal den være lavet efter den Europæiske standard “EN 15804”. Det betyder helt lavpraktisk,  at EPD’er, der er udarbejdet efter andre standarder, har andre forudsætninger, og derfor accepteres de ikke i BR eller DGNB-certificeringer.

En EPD er gyldig i 5 år fra udstedelsesdato, og skal derefter opdateres af producenten. Man bør derfor være opmærksom på udløbsdatoen ved brug af produkter, når produktet skal godkendes til brug ud fra dets EPD.

Opsummering

  • En EPD er et dokument, der giver detaljeret information om et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus.
  • En EPD skal være udarbejdet efter EN 15804 for at kunne bruges i Danmark.
  • En EPD er kun gyldig i 5 år, og kan derefter ikke bruges/godkendes.

Sådan aflæser og bruger du en EPD

En EPD er oftest bygget op af følgende ramme: 

Kasper Espenhein

Kasper Espenhein

Konsulent

Infoside med information om

Ejer og udsteder af EPD.
EPD’en gyldighedsperiode og EPD’ens deklareret enhed (kg, tons, m3 eller lignende.

Produktioninformation

Hvad produktet indeholder af materialer og hvor det normalt bruges. Dets forventet levetid og produktionsstedet for produktet. Derudover beskrives også, hvilken del af produktets livscyklus, som er inkluderet.

Baggrund for beregningen

Her beskrives hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningen. Særligt interessant er beskrivelsen for A4 “transport til byggepladsen”, hvis den altså ikke er udeladt. Denne er nemlig relevant i forhold til den frivillige bæredygtighedsklasse.

LCA-beregningen

Heri finder man hvad produktet udleder pr. deklareret enhed. Det er også her man finder CO2-udledningen, som er relevant for de nye krav i BR, samt den frivillige bæredygtighedsklasse og DGNB.
Hvis der produktet står til at have en CO2e-udledning på 200 kg for A1-A3 fasen, er det 200 kg CO2e pr. deklareret enhed, eks. 200 kg CO2e / kg produkt.

Anden relevant information

Efter LCA-resultaterne findes der en række yderligere information som sjældent er relevant.

LCA’s 4 faser

LCA-resultaterne er delt op i en række forskellige faser. Disse faser produktets forskellige livscyklusfaser (eks. produktion, brug, afskaffelse). Som entreprenør er det typisk faserne A1-A5 & C1-C4 som er relevante, og som der oftest vil blive stillet krav til.

For en entreprenør, er det langt fra alt af EPD’ens information, som er relevant. Erfaringsmæssigt er det Produktinformationen og LCA-resultatet for CO2, som er relevant.

Det er denne information som rådgiver/bygherre kan stille krav til, og som derfor er vigtigt at have med.

EPD’ens faser

  1. A1-A3 – Produktionsfase: Fra udvinding og forarbejdning af råmaterialer til færdigt produkt der forlader fabrikken. A4 – Transportfase: Transport af det færdige byggeprodukt til byggepladsen.
  2. A5 – Byggeprocesfase: Installation af produktet i bygningen, inklusive energiforbrug og affaldshåndtering.
  3. B1-B5 – Brugsfase: Alle aktiviteter / udledning i forbindelse med vedligehold, reparation, udskiftning og andet.
  4. C1-C4 – Afslutningsfase:
    • C1: Nedtagning eller demontering af bygningen/produktet.
    • C2: Transport af affaldsmaterialer.
    • C3: Genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse af affaldsmaterialer.
    • C4: Genanvendelsespotentiale.
  5. D – Fordele og belastninger uden for bygningens levetid: Dette omfatter den potentielle miljømæssige fordel ved at genbruge materialer fra bygningen i fremtidige byggeprojekter.

Opsummering

  • EPD’er er opbygget efter samme ramme.
  • Et produkts miljøpåvirkning er opgjort pr deklareret enhed (eks. kg CO2e/ton produkt)
  • Det er typisk kun produktinformation og CO2 i LCA-resultater, der er interessant.
  • LCA-resultaterne er opdelt i faser, som hver beskriver en “periode” i produktets livscyklus.

Kasper Espenhein

Kasper Espenhein

Konsulent

Hent guiden "Bæredygtighed på byggepladsen"

og tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Tak for din tilmelding