Hvad er DGNB? Og hvilke krav stilles der til håndværkeren? 

Bæredygtighed har i de senere år spillet en stadig vigtigere rolle i byggebranchen, hvilke skyldes, at byggeriet har en markant påvirkning på miljøet gennem materialeforbrug og affaldsproduktion. Klimapartnerskabet for byggeri fra 2020 fandt bl.a. at:

• 35% af al affald kommer fra bygge og anlægsbranchen. (Opgjort i ton)
• 10% af Danmarks CO2-udledning stammer fra Bygge- og anlægsprocessen samt produktion af byggematerialer.

Sætter man det i perspektiv med flybranchens ca. 2% samlede udledning, er det tydeligt, at byggeri er i offentlighedens interesse.

Bag om DGNB

En af metoderne til at få bedre styr på byggeriets påvirkning, er at få evalueret byggeriet ud fra måleparametre til påvirkningen af miljø og samfund. Denne evaluering kan laves igennem forskellige ordninger, herunder DGNB.

DGNB står for “Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen” eller på dansk “Tysk Selskab for Bæredygtigt Byggeri”. Det er en non-profit organisation, der blev grundlagt i Tyskland i 2007 og implementeret i Danmark omkring 2013.

Ved DGNB evaluerer man byggeriet ud fra både Miljømæssig påvirkning, Social påvirkning og økonomisk påvirkning – altså de 3 aspekter af Bæredygtighed.

Det er forskelligt fra eks. svanemærket, som primært har fokus på byggeriets påvirkning af menneskelig velvære og miljøet. Der er med andre ord ikke en evaluering af byggeriets økonomi med i svanemærket.

Tidligere i Danmark har det været sådan, at DGNB var for større byggerier og til investorer med ejendomsporteføljer, mens svanemærke mere henvendte sig til det private segment.

Hvorfor er der så stor krav til dokumentationen i DGNB-certificeringen?

Som led i denne “evaluering” man laver gennem en DGNB-certificering, skal man kunne dokumentere at de påstande evalueringen hviler på, også gør sig gældende i virkeligheden. Derfor er der et stort behov for dokumentation i forhold til DGNB.

Denne dokumentation ligger i to faser af byggeriets tilblivelse:

• projekteringsfasen, hvor man evaluerer aspekter som dagslys, indendørs temperatur gennem året, byggeriets miljøpåvirkning mm. driftsomkostninger osv.
• opførelsesfasen, hvor mange af de specificeret krav fra projekteringsfasen skal imødekommes, for at sikre de overordnede rammer opnås.

Det er derfor ikke kun entreprenøren der skal levere mere dokumentation, men i lige så høj grad rådgiveren.

Hvilke krav stilles der til entreprenøren, foruden øget dokumentation?

Og så til emnet, som overskriften hentyder til: Hvilke krav stilles der til entreprenøren?

Når entreprenørerne bliver koblet til et projekt der skal DGNB-certificeres, vil de opleve der vil blive stillet krav forskellige områder. Det kan deles op i krav til selve byggepladsen og krav til materialer der bruges i byggeriet. De specifikke krav vil typisk være:

• Brug af FSC/PEFC certificeret træ i byggeriet (DGNB krav ENV 1.3).
• Ressourceforbrug på byggepladsen (DGNB krav PRO 2.1)
• Krav til kemisk indhold i produkter der bruges indenfor eller i nærhed af mennesker. (DGNB krav ENV 1.2)
• Krav til miljøpåvirkningen fra særlige produkter, eks. fra beton, armering, stål eller lign. (DGNB krav ENV 1.1)

Kravene kan variere alt efter ambitionsniveau for DGNB-certificeringen, samt hvordan bygherren har valgt at opnå dette ambitionsniveau – Et specifikt ambitionsniveau kan opnås på flere måder. nedenfor gennemgår vi kravene i flere detaljer:

Krav til byggepladsen

Kravene til byggepladsen omhandler miljø + arbejdsmiljø på og omkring byggepladsen samt det affald der “produceres” på byggepladsen.

For miljø og arbejdsmiljø, skal man:

• minimere støv, støj og vibrationer. Ingen synes det er fedt at arbejde i nogen af delene, ej heller synes naboer det er fedt at bo ved siden af. Derfor er der en række krav som håndværkere skal efterleve. Alt dette kan arbejdsmiljø-repræsentanten på pladsen fortælle mere om.
• Farlige kemikalier skal også begrænses så vidt muligt, og hvis de bruges skal de håndteres efter særlige krav, som står i miljøhåndteringsplanen for byggepladsen.
• kommunikation til naboer om byggepladsen er vigtigt, da det ofte øger toleransen for arbejdet. Der god stil at give besked om, hvad der sker og i hvilken periode. Derfor er der krav om byggepladsskilte, advisering ved pilotering og andre larmende aktiviteter.

  For byggeaffald skal man:

  • reducere affaldet samt sikre at det bliver genanvendt bedst muligt – og det er ikke bare stort brændbart.
  • holde regnskab på hvad og hvor meget affald der køres væk.

  Byggeaffald skal opdeles i flere fraktioner, og der skal holdes styr på, hvad og hvor meget affald der køres væk fra pladsen. Det bliver oftest gjort af en affaldsentreprenør, som er koblet til pladsen. Derfor har byggepladser med DGNB byggeri ofte en fælles affaldsordning. De konkrete krav for hver byggeplads findes oftest i forbindelse med kontrakten og projektmaterialet. Ellers sidder entrepriseledelsen med den nødvendige information. Affaldsfraktionerne er også flere, og stort brændbart er noget man bevidst prøver at reducere.

Krav til materialer

Kravene til de speficikke materialer er fordelt over 3 kategorier:

• krav til træ og natursten
• krav til materialers miljøpåvirkning (miljøvaredeklaration/EPD)
• krav til det kemiske indhold i materialet.

Kravene til træ og natursten skal sikre, at materialerne er udvundet forsvarligt. For Træ kan det demonstreres med en FSC eller PEFC certificering af træet, mens det for natursten er lidt mere kompliceret, da det skal demonstreres gennem arbejdsforholdene hos producenten. (det er kun relevant for materialer uden for EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejde).

For DGNB byggerier, hvor bygherren har særligt fokus på byggeriets miljøpåvirkning, vil der være krav til materialernes miljøpåvirkning, samt dokumentationen af miljøpåvirkningen. Materialernes miljøpåvirkning er opgjort i en miljøvaredeklaration, også kaldet EPD.

Disse indeholder en lang række informationer produktets miljøpåvirkningen pr. enhed, eks kg. m3, lbm. Det vigtigste information i EPD’erne lige nu er CO2e-udledningen for produktet. Den bruges bl.a. også i de nye krav for bygningsreglementet.

Der kan i DGNB projektet godt stilles krav til specifikke materialers CO2-udledning. I dette tilfælde vil rådgiver have lavet en liste over disse krav, med tilhørende eksempler på materialer som kan bruges.

Hvis du ønsker at finde alternative materialer, der kan imødekomme kravene som rådgiver har stillet, kan vores EPD-database bruges til at finde alternativer.

Det vigtigste at huske ved materialevalg er, at der bliver valgt materialer med en EPD. Rådgiver og Bygherre kan/vil afvise dit materialevalg, hvis materialet ikke har en EPD, eller lever op til de miljøkrav som rådgiver har stillet.

Krav til kemisk indhold

Hvad angår krav til det kemiske indhold i materialet, er det dette krav som volder størst udfordringer på byggepladsen.

Kravene er formuleret i DGNB kravet ENV 1.2, hvor der stilles særlige kemikrav til 46 forskellige materialekategorier, herunder områder som maling, fugemasse, overfladebehandlinger på metal og beton, samt mange andre. Kravene til de enkelte af de 46 materialekategorier er unikke og vil variere fra projekt til projekt. De opgøres i ‘kvalitetstrin’ som varierer fra 0 til 4 med 4 som det højeste.

Eksempler på de specifikke krav kan eks være:

I 90% af tilfældene findes svaret i sikkerhedsdatabladet – men spørg evt. entrepriseledelsen eller den tilknyttede DGNB-konsulent.

Som entreprenør er det vigtigt at spørge entrepriseledelsen om hvilke DGNB-krav der er til de materialer man vil at bruge i byggeriet. Det bedste man kan gøre er, at få hele tabellen fra ENV 1.2, således man ved præcis hvilke krav der stilles.

Hvis du ender med at bygge noget ind, som ikke må bruges, er der stor risiko for, du skal rive det ned og bygge det igen med nye materialer. Hvis du tænker, at det ikke bliver opdaget, så skal du nok tro om. Alt materiale bliver gennemgået ved afsendelse til RFBB, og derefter inde hos RFBB, før Certificeringen kan komme i hus.

Derfor skal du som entreprenør sikre dig, at de byggematerialer du bruger opfylder de krav der er opsat til de ovenstående områder, FØR du starter dit arbejde på byggepladsen.

Beskrivelsen her er ikke en totalt fyldestgørende indsigt i de specifikke krav til DGNB for entreprenører, men den giver et godt indblik. Hvis i har behov for yderligere assistance, kan i søge hjælp hos enten Hein Consulting eller Refine Consulting.