CO2-krav til byggeriet nu og i fremtiden 

Vi tegner i denne artikel et billede af de nuværende og kommende CO2-krav som byggeri skal overholde samt de krav bygherre kan bruges som “skærpende” krav til CO2.

Det første at være OBS på, er at der findes minimumskrav, som er indført af Bygningsreglementet (BR), og at der findes frivillige og mere ambitiøse krav CO2e-krav, som bygherren kan indføre efter behov for deres byggerier. Man bør derfor differentiere mellem:

• Lovgivningsmæssigt minimum (BR krav)
• Bygherrespecifikke minumumskrav (eks. Frivillig bæredygtighedsklasse (FBK) eller DGNB)

I figuren nedenfor, har vi illustreret de forskellige krav fra BR, FBK og DGNB over de kommende år mod 2030. I denne periode strammes BR og FBK krav med 37,5%.

En reduktion af den tilladte CO2 på 37,5% vil have en påvirkning på den måde vi bygger i dag. Bygningskomponenter, såsom konstruktionen eller fundamentet der traditionelt står for de største enkelt udledninger, vil formegentlig blive optimeret og ændret, således de udleder mindre CO2. Rent praktisk kan det bl.a. betyde:

• mindre beton- og stålforbrug.
• lavere aggresivitet i beton.
• brug af produkter, som er produceret med grøn energi.
• brug af skruefundamenter i stedet for betonfundamenter.
• brug af træ i konstruktioner i stedet for stål eller beton.

Andelen af byggematerialer i beregningen.

Vi ved at kravet for CO2-udledning i byggeriet vil blive skærpet med små 40% frem mod 2030, men andelen af de byggematerialer som indgår i beregningen vil også stige. Det betyder praktisk talt at kravene bliver strammet endnu mere, da du skal proppe mere CO2 ind i et mindre tal (CO2-krav). De bygningsdele som indgår i beregningen for hhv. BR og FBK kan findes i BR18 bilag 2 tabel 6.

Flere brancheorganisationer arbejder på, at der for det kommende bygningsreglement i 2025 (BR2025) vil indgå flere bygningsdele i CO2-beregningen. Det er særligt VVS- & El-installationer som i fremtiden vil blive medtaget. P.t. er det kun større føringer som indgår i beregningen.

Andelen af byggematerialer som indgår i beregningen varierer efter om det er BR og FBK eller DGNB. Variationen er dog ikke betydelig, men er særligt relevant for installationer samt byggematerialer + arbejder som bruges ude.

De bygningsdele som indgår i beregningen for DGNB kan findes i DGNB manualen under kriterie ENV 1.1. DGNB Manualen kan downloades her

Parisaftalen og eksisterende “best practice”

Hvor ligger den nuværende byggeskik i forhold til de nuværende og kommende krav?

I figuren nedenfor kan i øverst se en stiplet linje med markeringen “DK Business as usual 2020”. Denne markerer CO2-udledningen på omkring 9,6 kg CO2e/m2/år for et standard byggeri i 2020.

De sidste par år, har der været ambitiøse pionerprojekter, hvor man har arbejdet målrettet på at udarbejde byggerier med en lav CO2-udledning. Blandt disse kan nævnes:

• SKADEMOSEN af Vilhelm Lauritzen arkitekter
• Skråningen 1+2 af Vandkunsten arkitekter
• Ibihaven af Sangberg Architects ApS

Disse kan vi kalde “best practice cases”, og de ligger betydeligt lavere end 2020 business as usual.

Det er imidlertid værd at bemærke, at disse byggerier er markant anderledes i både materialevalg og konstruktionssammensætning. For eksempler og information omkring disse Best practice cases, Se BUILDs rapport her.

Opsummeret kan vi se, at byggeriets minimumskrav til CO2-udledingen vil blive skærpet med omkring 40% over de kommende år, mens frivillige ambitiøse krav såsom FBK eller DGNB, har et højere ‘ambitionsniveau’ hvad angår den samlede CO2-udledning. Samtidig vil flere byggematerialer bliver inkluderet i beregningen, da ikke alle byggematerialer inkluderes nu, og dette gælder særligt for installationerne.

De skærpede krav vil betyde, at den typiske byggeskik vil forandres, og at materialer med en lav CO2-udledning vil være langt mere attraktive end materialer med en høj CO2-udledning. Derfor vil EPD’er (miljøvaredeklarationer) få en markant rolle i de kommende år, da de dokumenterer materialernes CO2-udledning, og derigennem afgør om materialerne kan bruges eller ej.