Introduktion til CO2 og CO2e

CO2, eller kuldioxid, er en naturligt forekommende gas, der bidrager til drivhuseffekten. Når vi taler om CO2 i forbindelse med klimaforandringer, refererer vi ofte til de emissioner, der kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Disse emissioner er en primær årsag til den globale opvarmning – men der findes også andre gasser som bidrager til den globale opvarmning.

CO2e står for “carbon dioxide equivalent”, som vi mere mundret kalder CO2-ækvivalent. Det er en standardmåling, der tager højde for de forskellige drivhusgassers styrke til at bidrage til global opvarmning. Det skrives også som “Global Warming Potential” eller forkortelsen “GWP”.

CO2e omfatter ikke kun CO2, men også andre drivhusgasser såsom metan (CH4) og lattergas (N2O). Disse gasser har en betydeligt stærkere drivhuseffekt end CO2, men findes i mindre mængder i atmosfæren. I tabellen nedenfor vises de gasser, som påvirker den globale opvarmning mest.

Sådan aflæser og bruger du en EPD

En EPD er oftest bygget op af følgende ramme: 

Kilde: https://ghgprotocol.org/sites/default/files/ghgp/Global-Warming-Potential-Values (Feb 16 2016)_1.pdf

Ud fra tabellen ovenfor kan man se, at metan har en CO2e på 28, hvilke betyder, at 1 kg metan over en periode på 100 år har samme opvarmningseffekt som 28 kg CO2. 1 kg N2O har derimod en opvarmningseffekt på hele 273 kg CO2e, hvilke virker voldsomt, hvis man ikke ser det i forhold til de kølemidler man brugte i ældre dage.

Heldigvis udledes der betydeligt færre kølemidler, lattergas og metan end CO2 (se nedenstående figur) men en reduktion af metan-udledningen vil have en betydeligt positv effekt her og nu da metan har den største opvarmningseffekt de første 20 år i atmosfæren. Men først lige et kig på Kølemidlernes opvarmningseffekt.

Kilde: NOAA, ANNUAL GREENHOUSE GAS INDEX (AGGI)

Kølemidlers CO2e effekt

Nogle af de mest potente drivhusgasser er kølemidler man brugte i ældre varmepumper og installerede i køleskabe, frysere, air-conditioning og andet – men grundet deres markante påvirkning på ozonlaget, blev de udfaset i forbindelse med Montreal- & Kyoto-protokollen. I de nye køleskabe, frysere og aircondition bruger man nu andre mere miljøvenlige kølemidler som R1234yf, eller R-717 (flydende ammoniak). Disse har kun en GWP på hhv. ~4 og 0. Dog har disse ældre kølemidler stadig en påvirkning på opvarmningseffekten dags dato.

Opvarmningseffekt over tid

Opvarmningseffekten for de forskellige gasser varierer betydeligt i løbet af den tid, som gasserne befinder sig i atmosfæren. Mens CO2 har en nogenlunde konstant opvarmningseffekt i den tid det befinder sig i atmosfæren, har både metan og lattergas en varierende opvarmningseffekt hvor størstedelen af påvirkningen foregår de første 20-50 år.

Som tidligere nævnt har metan en opvarmningseffekt på 28 over 100, men ser man på opvarmningseffekten over 20 år er den på 82! Det vil sige at metan har stor påvirkning de første år, hvorfor en “her og nu”-reduktion også vil have stor effekt. Efter de 20-50 år reagerer metan med andre gasser og bliver derigennem mindre potent. Det samme gør sig nogenlunde gældende for lattergas, men ikke i lige så høj grad. Se påvirkningen fra de 3 gasser over tid illustreret nedenfor.Kølemidlerne er en historie for sig, som vi ikke vil komme ind på. Det er metan, CO2 og lattergas der er de mest relevante i denne sammenhæng.

Kilde: IPCC AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis

Perioden for måling af gassers opvarmningseffekt er sat til 100 år. Det skyldes et kompromis mellem videnskabelige og politiske mål, og at 100 år giver en balance mellem langsigtede og kortsigtede klimaeffekter, som stadig er relevante for nutidens beslutningstagere.

Hvordan “måles” 1 kg CO2?

Det kan virke lidt abstrakt at tale om 1 kg co2, når man ikke fysisk kan måle eller placere det på en vægt. Man opgør derfor CO2-mængden på molekylært niveau. Den molekylære masse for CO2 er ~44 gram pr. mol (g/mol), så 1 kilo CO2 er 22,72 mol. Der er 6,02210^23 antal molekyler i en mol (en milliard er 1,010^9), så et 1 kg CO2 svarer til et abnormt stort molekyletal man langt fra kan forholde sig til. I stedet bruger man oftest liter som rummål, og her er 1 kg CO2 en noget mere relaterbar størrelse på 544 liter ved stuetemperatur.