Hvad er forskellen på den gamle og den nye EPD-standard?

Vi befinder os lige nu i en overgangsfase, hvor den gamle version af EN 15804 standarden er ved at blive udfaset, mens den nye standard er ved at blive implementeret.

Den gamle version hedder EN 15804+A1:2013. Den blev udgivet i 2013, og benævnes ofte “A1”. Den nye version hedder EN 15804+A2:2019. Den blev udgivet i 2019 og benævnes ofte “A2”.

Den nye version af standarden blev udarbejdet for at nuancere miljøpåvirkningerne for CO2e, samt gøre standarden mere anvendelig. Det betyder også opdaterede regler for, hvordan forskellige miljøpåvirkninger skal vurderes, samt nye krav til, hvordan data skal indsamles og rapporteres.

Den store udfordring mellem de to versioner er, at CO2e-udledningen ikke opgøres på samme måde. I den gamle version findes der kun GWP, mens der i den nye version findes både GWP total, GWP Fossil, GWP biogenic, GWP Luluc.

Hvorfor er en EPD vigtig i forhold til byggeriet fremadrettet?

Lovgivningen for CO2e-udledningen i byggeri bliver fremadrettet på Europæisk og Nationalt plan kun mere stringent. Derfor vil der automatisk blive stillet flere og flere krav til byggematerialernes CO2-udledning.

En EPD dokumenterer et produkts CO2-udledning og kan derfor være nøglen til at til-/fravælge produkter, som ikke har den ønskede CO2-udledning.

Sagt på en anden måde kan en EPD bruges til:

• At vælge mere bæredygtige materialer.
• At opfylde krav fra bygningsreglementet eller certificeringsordninger.
• At dokumentere byggeriets samlede miljøpåvirkning.
• At forstå de miljømæssige fordele og ulemper ved forskellige materialer.
• At kommunikere bæredygtighedsindsatsen til kunder og interessenter.