Forkortelser 

LCA, GWP, FBK, ESRS, LCC, TCO. Alle disse bogstavskombinationer er forkortelser for begreber, rammer, krav og meget andet, som kan gøre enhver forvirret.

Vi har samlet en række forkortelser, som man kan støde på i byggeriet, når der tales om bæredygtighed, og skrevet om dem ud fra en entreprenørs synspunkt.

LCA, LCC og EPD

1. LCA (Life Cycle Assessment): LCA er en metode, som bruges til at vurdere den samlede miljøpåvirkning af et byggeprojekt, lige fra udvinding af materialer til bortskaffelse af bygningen. Det inkluderer analyse af energiforbrug, ressourceudnyttelse, affaldsgenerering og emissioner. miljøpåvirkningen måles på mange punkter, herunder CO2, men der måles også på påvirkning af ozonlaget, forsuring af vandmiljø og mange andre parametre. For entreprenører er LCA vigtigt, da bygherre/rådgiver har udarbejdet et maksimalt CO2-krav byggeriet, og det kan betyde specifikke CO2-materialekrav i byggeriet. Til at finde ud af, om et materiale overholder kravene eller ej, bruges en EPD.
Yderligere læsning: https://www.bæredygtigtbyggeri.dk/livscyklusvurdering, https://denstoredanske.lex.dk/livscyklusvurdering

2. EPD (Environmental Product Declaration): En EPD giver et detaljeret indblik i et byggemateriales miljømæssige påvirkning. EPD’en indeholder data som CO2e-udledning, energiforbrug og andre miljøpåvirkninger fra produktionen, fordelt på de forskellige faser (A1-A3, A4, A5, B1, B2, osv.). Entreprenører bruger EPD’er til at vurdere hvorvidt et givent materiale opfylder krav der kan være fremsat i et byggeprojekt.
Yderligere læsning: https://www.epddanmark.dk/om-epd-er/hvad-er-en-epd/, https://en.wikipedia.org/wiki/Environmental_Product_Declaration

3. LCC (Life Cycle Costing): LCC er en økonomisk evaluering, der hjælper bygherrer med at vurdere de samlede omkostninger ved et byggeprojekt over dets levetid. Det inkluderer indledende byggeomkostninger samt fremtidige udgifter til drift, vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse. LCC bruges til at træffe beslutninger, der kan reducere omkostningerne og forbedre effektiviteten over tid. Som entreprenør kan man forvente, at rådgiver/bygherre vil stille spørgsmål til priser på forskellige projekteringsalternativer. Dette er for at opnå den bedste LCC.
Yderligere læsning: https://en.wikipedia.org/wiki/Life-cycle_cost_analysis, https://lccbyg.dk, https://bygst.dk/byggeri/totaloekonomi-i-offentligt-byggeri/

4. TCO (Total Cost of Ownership): TCO er et begreb og minder meget om LCC, idet TCO er en estimering de samlede omkostninger ved at anskaffelse, drifte, vedligeholdelse og bortskaffelse en bygning. Da bygherre ofte har et stort fokus på TCO er det vigtig for entreprenører til at forstå, hvordan bygherre kan hjælpes til at opnå en god projektøkonomi.
Yderligere læsning: https://da.wikipedia.org/wiki/Total_cost_of_ownership,

Miljøparametre

1. CO2 (Carbon-dioxid): CO2, også kaldet kvælstof på Dansk, er en den mest væsentlige drivhusgas, og et centralt element at forstå for entreprenører i forhold til de nye krav i bygningreglementet. I byggebranchen er der krav til at vurdere, hvor meget CO2e (ikke CO2) der udledes for nye bygninger, både under byggeprocessen og hele bygningens livscyklus.

2. CO2e (Carbon-dioxid ækvivalent): CO2e, som ikke må forveksles med CO2, er en måleenhed, der bruges til at opgøre den samlede opvarmningseffekt fra drivhusgasserne, CO2, Methan, kølemidler mm. baseret på deres opvarmningspotentiale (også kaldet GWP). Det er typisk denne enhed (CO2e) som bliver refereret til, når der tales om klimapåvirkningerne og global opvarmning. Det er også denne enhed der bruges i Bygningsreglementets krav til byggeri.
Yderligere læsning: https://da.wikipedia.org/wiki/Drivhuseffekt, https://da.wikipedia.org/wiki/Drivhusgas

3. GWP (Global Warming Potential): GWP er en indikator, som bruges til at beskrive det globale opvarmnings potentiale. Måleenheden for GWP er CO2e, hvorfor GWP og COe2 i bund og grund er det samme. Forskellen ligger kun i, at GWP er en måleparameter i LCA-beregninger, hvor CO2e er selve enheden til at beskrive tallet. Det kan sammenlignes med en virksomheds omsætning, der opgøres i kroner. Her er Omsætning GWP mens kroner er CO2e. GWP består samtidig af en række del-komponeneter, herunder GWP-bio, GWP-fossil, samt andre. Dem kan du læse om nedenfor.
Yderligere læsning: https://da.wikipedia.org/wiki/Drivhuseffekt, https://da.wikipedia.org/wiki/Drivhusgas, https://da.wikipedia.org/wiki/Global_opvarmning

4. GWP bio (Global Warming Potential of Biomass): GWP bio skal ses som en del af GWP, men hvor kun den biomasse som brændes af, og dens effekt på global opvarmning, opgøres. Entreprenører kan bruge denne viden til at se biomassebaserede byggematerialers påvirkning. Det er også GWP-bio, som er i spil, når der tales som CO2-lagring gennem byggematerialer. Det skyldes at GWP-bio oftest er negativ i produktionsfasen, og postiv i afskaffelsesfasen.
Yderligere læsning: https://oneclicklca.zendesk.com/hc/en-us/articles/360015036640-Biogenic-Carbon

5. GWP Luluc (Global Warming Potential of Land Use and Land Use Change): GWP Luluc er på samme måde som GWP Bio en del af den samlede GWP, og beskriver den påvirkning hvordan landbrugs- og skovbrugsaktiviteter – herunder ændringer i landanvendelse – bidrager til klimaændringer. Det kan eks. være at en skov omdannes til mark, eller at en mark omdannes til industriområde. Disse ændringer leder til et tab i CO2-lagring, og som opfanges her.
Yderligere læsning: https://unfccc.int/topics/land-use/workstreams/land-use–land-use-change-and-forestry-lulucf

6. GWP fossil (Global Warming Potential of Fossil Fuels): GWP fossil er på samme måde som GWP Bio of Luluc en del af den samlede GWP. GWP fossil opgør det globale opvarmningspotentiale som kommer af at afbrænde fossile produkter, såsom benzin eller diesel.
Yderligere læsning: https://www.epddanmark.dk/media/nxvppn4v/epddanmark_guide4.pdf

Lovgivning i DK

1. BR (Bygningsreglementet): Bygningsreglementet fastsætter de juridiske standarder, som alle byggeriprojekter i Danmark skal overholde. Det dækker sikkerheds-, sundheds- og miljøpåvirkningskrav. For entreprenører er det afgørende at kende og følge disse regler for at sikre, at deres byggeprojekter er lovlige og opfylder grundlæggende standarder for kvalitet og sikkerhed.
Kilde: https://bygningsreglementet.dk

2. FBK (Frivillig Bæredygtighedsklasse): FBK er et dansk initiativ, der tilbyder bygherrer en mulighed for at gå ud over de obligatoriske krav i Bygningsreglementet ved at implementere yderligere bæredygtighedskriterier i deres byggeprojekter. Det omfatter aspekter som energieffektivitet, sundt indeklima og miljøvenlige materialer, hvilket fremmer en højere standard for bæredygtigt byggeri.
Kilde: https://bæredygtighedsklasse.dk

Certificeringsordninger

1. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen): DGNB er en tysk certificering for bæredygtigt byggeri, som man har adapteret til Danmark. Certificeringsordningen tilbyder bygherrer en ramme til at vurdere og forbedre en bygnings bæredygtighed i forskellige kategorier, såsom miljømæssig, økonomisk og sociokulturelt. At opnå DGNB-certificering betyder, at en bygning typisk opfylder høje standarder for bæredygtighed, og at der foreligger dokumentation for det. Det betyder ofte, at bygningen kan sælges for mere end andre sammenlignelige bygninger, samt at den kan udlejes dyrere.
Yderligere læsning: https://rfbb.dk/dgnb-certificering

2. LEED (Leadership in Energy and Environmental Design): LEED er en internationalt anerkendt certificering for bæredygtigt byggeri, som kommer fra USA. Den vurderer bygninger primært ud fra et miljømæssigt perspektivt, hvor DGNB mere kigger på både miljø, socialt og økonomi. LEED bruges typisk kun i Danmark af internationale bygherrer, der vil se hvordan deres byggeri i Danmark “performer” i forhold til andet byggeri de har i udlandet.
Yderligere læsning: https://www.usgbc.org/leed

3. BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method): BREEAM er en af de førende internationale certificeringsordninger for vurdering af bygningers bæredygtighed. BREEAM blev opfundet i England og bruges derfor primært i Commonwealth-lande (bortset fra Norge, som har valgt at adaptere BREEAM i stedet for eks. DGNB som Danmark. BREEAM bruges ofte på samme måde som LEED i Danmark; at kunne vurdere den Danske bygning i forhold til en større bygningsportefølge på internationalt plan.
Yderligere læsning: https://bregroup.com/products/breeam/, https://byggalliansen.no/sertifisering/om-breeam/

Bæredygtighedsrapportering

1. ESG (Environmental, Social, and Governance): ESG er en samling af nøgletal/måleparametre der vurdere virksomheder på deres påvirkning af det miljømæssige og det sociale, samt deres måde at drive virksomhed på. Miljøkriterierne omfatter områder som energiforbrug og ressourceeffektivitet, sociale kriterier fokuserer på arbejdsforhold og samfundsengagement, og governance-kriterierne handler om virksomhedsledelse og etik. Virksomheder bruger ofte ESG til at guide deres beslutningstagning og forbedre deres bæredygtighedsprofil.
Yderligere læsning: https://www.fsr.dk/Files/Files/Dokumenter/Faglig/CSR/Publikationer/ESG dansk december 2020.pdf, https://en.wikipedia.org/wiki/Environmental,_social,_and_corporate_governance

2. EU-Taksonomi: EU-Taksonomien er en klassificeringsskema til rapportering, der definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som bæredygtige i EU. For entreprenører er dette vigtigt, da det påvirker, hvordan byggeprojekter kan finansieres og markedsføres som bæredygtige. Det giver også en fælles ramme for at vurdere og sammenligne bæredygtighedsindsatsen på tværs af branchen. EU-taksonomien skal ikke forveksles med ESRS. Forskellen er, at EU-taksonomien bruges til at vurdere om økonomiske aktiviteter er bæredygtige, mens ESRS udelukkende er til at rapportere på virksomhedens påvirkning af miljøet omkring den. Desuden bruges EU-taksonomien primært til børsvirksomheder, obligationer eller andre finansielle elementer.
Yderligere læsning: https://rfbb.dk/eu-taksonomi,

3. ESRS (European Sustainability Reporting Standards): ESRS er et sæt af standarder, der angiver, hvordan virksomheder i EU skal rapportere om deres bæredygtighedspræstationer. Populært sagt er ESRS Europas svar på ESG – En slags version 2.0. Der findes en grænse for, hvilke virksomheder der skal rapportere efter ESRS. Grænsen ligger omkring størrelsen for virksomheder i regnskabsklasse Stor C (efter regnskabsloven). For entreprenører betyder dette(hvis man omfattes eller har en kunde der skal omfattes), at der skal rapporteres på særlige aktiviteter.
Yderligere læsning: https://www.danskindustri.dk/baeredygtighed/baredygtig-rapportering/, https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/regnskab-og-rapportering/rapportering-om-baredygtighed/european-sustainability-reporting-standards—esrs/

4. CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive): CSRD er det EU-direktiv, som har introduceret rapporteringskrav (EU-taksonomien, ESRS) i EU. Det skal ses som paraply-lovgivningen for EU-taksonomien, ESRS og andre emner til rapportering. CSRD har ikke nærmere konkret betydning for entreprenører i Danmark.
Yderligere læsning: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/januar/csrd–oftest-stillede-sporgsmal/